4e : ByenBohrlil

Forside :: Categories :: PageIndex :: RecentChanges :: RecentlyCommented :: Login/Register
Om byen
Bohrlil er en større handelsby mod øst med en travl havn. Byen eksporterer primært fødevarer og miltærudstyr og importerer magiske genstande fra omkringliggende byer.

De våben og rustninger som byen eksporterer er typisk mildt fortryllet og sælges for store summer til krigsførende bystater -- til alle sider af alle krige. Hvis en by ser ud til at være ved at vinde en krig, bliver tilførelsen af magiske våben af god kvalitet øjeblikkeligt stoppet og de andre sider af krigen får pludselig store rabatter på overlegne våben.

Byen bliver styret af den unge Baron Bohrlil. Bohrlil er den yngste af en søskendeflok på 6 hvor han er den eneste der stadig er levende. Alle de andre er enten blevet slået ihjel eller er (officielt) døde i ulykker.

I byen ligger et universitet hvor det primære studie er magi og multiverset. Det er dette universitet der gør det muligt at udstyre de omkringliggende byer med de magiske våben -- universitet har ca. 150 studerende og 50 professorer, hvor størstedelen ikke laver meget andet end fortrylle våben og rustninger.

Før baronen kom til magten var Bohrlil en forholdsvis ligegyldig by. Universitetet havde kun 5 professorer og omkring 30 studerende, hvor de fleste studerende droppede studiet. Dengang var byen en fiskerby med en lille smule land- og skovbrug tilknyttet. Efter baronens kroning har byen gradvist fået magt over mange af de nærmeste grevskaber -- enten via diplomati, militærstyrke eller økonomiske sanktioner og trusler om at forsyne fjenden med overlegne våben.

Byen har ca. 5000 indbyggere, ikke inklusiv de familier der driver land- og skovbrug i området omkring byen. Byen er desuden stærkt militariseret og har en stående garnison på omkring 2000 militærfolk. Der er rygter om at baronen har en ekstern hær der inkluderer drager og dæmoner.

There are no comments on this page. [Add comment]

Valid XHTML 1.0 Transitional :: Valid CSS :: Powered by WikkaWiki
Page was generated in 0.2130 seconds