Referat fra session 4 plus 5

Imens de andre i gruppen havde været optaget af jagten på rottekultmedlemmerne der skulle sprede kaos i Korsvej, tog mal en snak med sin fætter Maulden om deres fælles fremtidige planer.
Maulden tog Mal hen for at møde Mauldens overordnede, en fyr ved navn Pakh.
Mal var ikke imponeret over hverken deres plan eller deres klientel.
Derfor besluttede han sig for at tage en snak med Maulden og forhindre ham i at vanære sig selv fuldstændigt.
Mal slog den forstyrrede fætter ud og tog ham hen til Karraks kro hvor han blev bundet.
han tog så ud efter at finde de andre i deres forsøg på at gøre op med kulten.


De gæve helte fra Korsvej kæmpede sig op af trappen efter den flygtende rottemand.
Endnu engang stod de ansigt til ansigt med en fjende der rådede over magiske resurser!
En troldmand der umiskendeligt lignede Dobbeltgængeren Pakh stod ved et magisk symbol i gulvet stod i færd med et vederstyggeligt ritual.
ved hans side et par metalliske hunde og over ham fløj en lille djævelsk imp.
En snu goblin med et sort sværd havde også gemt sig i rummet, klar til at stikke en uren klinge i ryggen på de uopmærksomme helte.

Til alt held for gruppen nåede Mal frem til stedet da de gjorde klar til kamp imod troldmanden.
Med hans armbrøst til at bakke dem op var det intet problem for gruppen at besejre Pakh.
Mal selv stod for de dræbende skud mod Pakh, hans Imp, den snu goblin og en af de metalliske hunde!

Efter de havde gjort op med skurkene tog de væk fra huset.
En diskussion opstod over hvad næste skridt skulle være da Zolos gerne ville ud og bekæmpe rottekult tilhængerne der havde sat ild til bygninger og såede kaos i byen.
De andre i gruppen fandt det smartest at tage tilbage til kroen og hvile.
Zolos så visdommen i deres plan efter laaaaaang tids overbevisning, men det var tydeligt hans hjerte bankede efter at tage del i kampen.

Hjemme på kroen viste Mal dem at havde i den gode sag tjeneste havde været nødt til at tilfangetage sin egen fætter.
I en heroisk kamp om dværgens sjæl forsøgte gruppen at omvende Maulden, men desværre.
Godots tag i ham var for stærkt og en ond forbandelse dræbte Mals kære fætter.
Zolos så det passende at komme med nedsættende bemærkninger om ham efter hans død, hvilket fik Mal til at hviske en ed for sig selv.

Gruppen fik dagen efter foretræde for kaptajnen af Korsvej efter meget lang tids venten.
Det viste sig at han var inkompetent, en troldmand fordybet i studier af undergrunden i byen.
Hans soldater skammede sig over hans tilstand og forsøgte at holde ham skjult, men sandheden kom frem for de insisterende helte.
Efter at have snakket med ham, fik de ham overbevist om at Korsvej skulle søge hjælp fra Curvus, da en hær truede og Godot åbenbart var ude efter noget under Korsvej.

Gruppen tog til Corvus hvor de igen opsøger Rilu familiens overhovede og fortæller om den onde Godots planer.
På vej hjem bliver Mal meget syg af filthfever sammen med Aurelios. Det går så galt at de er nødt til at søge hjælp hos Pelorkirken i Corvus.
En noget bekostelig affære.
I Corvus overtager Mal Mauldens gamle hjem og laver det noget mere beboeligt og gør det til sit værksted.
Rilus overhovede gør dem til sine ansatte og giver dem til opgave at følge en Caspar ned sydpå til nogle ruiner der åbenbart har en forbindelse til dem i Korsvej.
Zolos får tilbudt et hus i byen som belønning for at være i Rilu familiens sold.
De andre får tilbudt penge og magiske resurser.

Mal fører dem sydpå ind i vildnisset og de kommer godt afsted.
Dog en aften hvor de slår lejr ved at gammelt ødelagt vagttårn bliver de angrebet af frygtelige snerlemænd!
Kampen er hård, heltene bliver hårdt presset af snerlemændenes magiske evner til at kunne kontrollere sumpbevoksningen.
I sidste ende overlever de alle dog, med undtagelsen af Mals elskede hund Gorr.

Endnu en gang udviser Zolos manglende situationsfornemmelse da han affejer den stolte Mastifs hedengang som en uundgåelighed.
Mal ryster på hovedet af at hans loyale hjælpers offer for at redde sin ejers liv bliver slået hen så let,
ville Zolos være ligeså kold hvis nogle af de andre i gruppen faldt i kamp?
Betød andres liv ikke noget for den bryske kriger?

Efter kampen tog de ud for at finde hvor snerlemændene havde deres jordiske rester.
De kom til en sump hvor resterne af Tamrandars hær lå som dødninge i sumpen.
I det uhyggelige og makabre område fandt Mal frem til et forsølvet paradesværd der med kyndig hånd kunne gøres penge værd.

De tog så dybere ind i sumpområdet, her fandt de fetischer hængt op for at afgrænse territoriet for vilde sumpskabninger.
Der gik heller ikke længe før gruppen kom under angreb fra et par sumpøglemænd og deres to trænede krokodiller.
Kampen gik dog hurtigt imod bagholdet, der ikke kunne hamle op med gruppens kampduelige medlemmer.
En af øglemændene viste sig at have et par magiske støvler som Gabil fik lov at få. De kunne gøre ham i stand til at gå på vandet.
Mal tog skindet fra de to krokodiller til senere brug.

Længere inde i sumpen fandt de en alterlignende sten der advarede imod en stor grådig ånd der blev ofret til.
Efter at have gransket de mystiske tegn på stenen og undersøgt offerpladsen hvor knoglerester lå spredt,
gik det op for gruppen at skovånden nok var en ond drage!
De diskuterede længe hvad de skulle gøre og i sidste ende besluttede de sig for at opsøge skovånden og dræbe den.

Ved nogle gustne sumpområder mødte de den sorte skællede vederstyggelighed.
Et episk slag, hvor stål mod skæl, lys mod mørke, syre mod ild kæmpede om herredømmet.
Heltene var endnu en gang sejrrige.

Gabil i sin iver for trofæer huggede hovedet af den og 4 af dens kløer.
Mal skulle til at tage dens skind men pludseligt stillede Zolos sig i vejen.
Af en eller anden grund ville have ikke have at Mal skulle tage dens skind da det ville være at skænde den for meget.

Mal blev selvsagt oprevet over Zolos bemærkelsesværdige reaktion overfor det skællede uhyre.
Det kom til skubben, og til sidst slog Zolos ud efter Mal med sit skjold.
Mal undgik angrebet gik væk fra Zolos og trak sin armbrøst, uvis om Zolos havde tænkt sig at fortsætte sit angreb.

Gabil gik hen for at vriste våbnet fra Mal men formåede ikke andet end at få det affyret, hans slap med nød og næppe fra af blive ramt.
Situationen var spidset til i en sådan grad at der måtte ske noget drastisk for at få gemytterne ned.
Mal havde toleret Zolos opførsel længere end hvad kunne bæres, hans ære måtte have oprejsning.
Gabil foreslog en nævekamp for at afgøre striden og det var Mal helt med på.
Zolos ville dog først have at det skulle være i fuld pladerustning ellers anså han kampen for uretfærdig.
Billedet af den lille dværg oppe imod den umenneskeligt stærke og høje Zolos i fuld pladerustning virkede dog noget mere uretfærdig for de andre.

Til sidst gik han dog med til at afføre sig sine panserplader og en ægte nævekamp kunne begynde.
Til at starte med tildelte Zolos Mal flere hårde slag, optændt af hellig kampiver.
mal gav igen af samme skuffe, men pludseligt snublede Zolos og Mal så åbningen.
Et hårdt angreb på den ustabile mand med skælhuden på ryggen fik vendt kampen.
I sidste ende stod Mal sejrrig over den slemt tilredte Zolos, hans sejr skyldtes en kombination af vrede, krænket æresfølelse, og fysisk formåen.

Dragen blev skindet og dens skat fundet. En huderustning skåret af menneskehud, en hornet hjelm samt guld og ædle stene var dragens skat.
Heltene havde bevist at de var klar til enhver udfordring!

Deltagere: Jarnis, Jimmy, Stefan, Sune, Uffe
Pizza: Jimmy